Domaine Kox

Domaine Kox      Remich - Luxembourg

I den lille hyggelige by Remich, finder man Domaine Kox. Siden 1909 har familien Kox dyrket vindruer på de omkringliggende marker og stille og roligt forbedret samt optimeret kvaliteten til det den er i dag: Outstanding!

Passion, respekt for naturen og ønologisk kompetence er nøgleordene. Her bliver der ikke gået på kompromis og hver enkelt type vin i det righoldige sortiment, vidner om dels bevarelse af "gamle" dyder men så sandelig også om nytænkning og innovation. Du kan gå direkte til Domaine Kox her. Hvis du vil læse mere om byen Remich - som i øvrigt kaldes Mosels perle - kan du besøge Visit Luxembourg


I 2014 tog man endnu et spring ud i det eksperimentelle, idet man investerede i 2 originale såkaldte Kvevris. En kvevri er en meget stor lerkrukke, som graves ned i jorden. Det er en traditionel og gammel vinteknik der stammer fra Georgien

Du kan læse meget mere om metoden i Vinavisen

Domaine Kox har siden høsten i 2014 hvert år lavet vin på Pinot blanc og Riesling i deres Kvevris. Spændende og velsmagende vine fremstillet helt i retro-stil

Domaine Kox producerer - udover deres Kvevri-vine - en lang række andre spændende vine: Traditionelle hvidvine, mousserende vine, dessert vine, juice og honning. En alsidig producent der nyder stor respekt i branchen

I 2017 var Domaine Kox den ene af 3 vinmagere i et spændende projekt, der gik ud på at fremstille en "cross border" mousserende vin. Sammen med en fransk og en tysk vinavler ved Mosel floden, producerede de Cuvee M; Den absolut første vin nogensinde, der er fremstillet af druer fra 3 forskellige lande. Projektet kan du læse om her

Kontakt vedr. dette website:info@mosel-vin-konsulat.dk      Rotweiss.dk

Wenn wir Fotos verwendet haben, die urheberrechtlich geschützt sind, werden diese umgehend entfernt. Bitte senden Sie eine E-Mail an info@mosel-vin-konsulat.dk