Vinene langs Mosel

Vinene langs Mosel

.....og lidt historie




Mosel (fransk Moselle, tysk Mosel, fra latin Mosella, "Lille Meuse") er en flod, som flyder gennem Frankrig, Luxembourg og Tyskland.  Floden har givet navn til to franske departementer: Moselle og Meurthe-et-Moselle. Lidt pudsigt for danskere, ligger den øvre del af Mosel faktisk sydligst - og den nedre del tættest på os. Floden har nemlig sit udspring i den sydligere del af Vogerserbjergene i Frankrig og ender sit udløb i Rhinen ved Deutsches Eck i Koblenz.


På stejle skrænter på begge sider af Mosel dyrkes store mængder af vin – overvejende hvidvin – som har taget navn efter floden. Udflugtsbåde bringer turister fra Koblenz ad floden gennem flere sluser til Trier.


De 3 floder Mosel, Saar og Ruwer snor sig gennem et kulturlandskab, hvor keltere og romere dyrkede vin allerede for 2.000 år siden. Moselregionen er Tysklands ældste vinregion og det største område, hvor vinen dyrkes på stejle skråninger. På de syd- og sydvestvendte skråninger og terrasser er der et fremragende mikroklima for både vinranker og sjældne planter og dyr. Som resultat heraf hører de mineralske og elegante Riesling-vine fra skråningerne ved Mosel, Saar og Ruwer til blandt de bedste hvidvine i verden.


Mosel Turistinformation

”Arbejdsglade folk og flittige vinbønder, tumler sig på disse høje”, sådan beskrev den romerske digter Ausonius denne blomstrende vinegn, der er hjem for nogle af de stejleste vinbjerge i verden (hele 67% hældning på bjerget Bremmer Calmont).

Se en kort lille video HER

Vin - en gammel Historie


Verdens ældste vinflaske findes på Pfalz's Historiske Museum i Speyer. Flasken, der stammer fra år 325, blev fundet i 1867 under udgravningen af en dobbeltgrav i Speyer. I alt fandt man seksten flasker vin, som de døde havde fået med på rejsen til den næste verden. Men det var kun i en enkelt af flaskerne, der stadig var vin – i resten var indholdet fordampet. Man kan læse mere om museet og flasken ved at klikke her


Nutiden druesorter er opstået gennem en århundreder-lang udvælgelsesproces. De vilde vinstokke, der smagte bedst og syntes at være bedst egnede til vinfremstilling blev dyrket og har siden udviklet sig til de arter vi kender som vitis vinifera. Der findes bevis for at der eksisterede vitikultur tusinder af år før vor tidsregning, specielt i de højtudviklede Mellemøst-civilisationer, der i dag udgør det moderne Egypten, Iran og Israel. Der blev også dyrket druer i Grækenland og Italien før vor tidsregningsæra. I Asia Minor blev Dionysus tilbedt som vinens gud mens Bacchus var sin romanske modstykke. 


Som følge af romernes erobringer nord for Alperne for cirka 2.000 år siden kom vitikulturen til de germanske områder. Karl Den Store regulerede vitikulturen og vinikulturen. Klostrene var centrum for vinkulturen og vin var folkets drik. Dokumenter viser, at der eksisterede vinmarker i stort set hele Tyskland i Middelalderen. Dog første de klimatiske forandringer og forbedrede ølproduktionsmetoder samt øget import af vin til et fald i antallet af vinmarker efter 1400 tallet.


Mange vinmarker var stadig beplantet med forskellige druesorter, der stod side om side så sent som 1800-tallet. I slutningen af århundredet stod vinudviklingen stort set stille, da vinlusen hærgede. Som resultat forsvandt mange af de oprindelige druesorter. Vinudviklingen blev genoptaget ved århundredeskiftet med introduktionen af podning af stokkene med phylloxera-resistente amerikanske rodstokke - en praksis der senere er gjort obligatorisk. Vinavl og udvælgelse ledte til de druesorter der i dag er dominerende i den tyske vinproduktion.

Kilde: Det tyske vininstitut

Det var romerne, der begyndte:

I oldtiden hørte den sydlige del af Tyskland til romerriget, og allerede romerne dyrkede vin i Moseldalen.

I 300-tallet besang den romerske digter Ausonius de fine villaer på skråningerne ned til floden og "de friske, grønne høje, helliget guden Bacchus".

Ausonius var den, der lagde navn til Château Ausone i Bordeaux – her havde han også en villa og 17 hektar vinmarker.

Mange steder langs floden er der minder fra romertiden, og ved Neumagen øst for Trier har man udgravet kejser Konstantins sommervilla. Dette er sandsynligvis det ældste sted i Tyskland, hvor man har dyrket vin.






























Vinstokkene gror på skifer:


Riesling-druerne er perfekte til at optage mineraler fra jordbunden, og netop den skiferholdige jordbund langs floderne Mosel, Saar og Ruwer står for leveringen af disse mineraler og for en meget rig variation i terroir.

I den geologiske Devon-periode for 400 millioner år siden var området dækket af et stort hav, og efterhånden blev der på havets bund opbygget et cirka 10 km tykt lag sedimenter, der blev basis for de rhinske skiferbjerge.

Senere vulkansk aktivitet og jordpladernes bevægelser væltede rundt på lagene og blandede dem, floderne skar sig ned igennem lagene, og erosionen nedbrød dem. Med det resultat, at jordbunden kan være vidt forskellig mellem to nabomarker. Man ser det på farven på de skarpe skifersten – rød, brun, gul, grå og blåsort. Hver med sin egen sammensætning af mineraler.

Dette er med til at gøre tyske kvalitetsvine så varierede og spændende.


Monorails: Op og ned af vinbjerget

















































Nogle af vinbjergene med mindre stejle hældninger er i nyere tid lagt om. De er blevet udsat for, hvad tyskerne kalder Flurbereinigung – marksanering.

Kæmpemæssige bulldozere har skubbet rundt med jordmasserne, og mange små parceller er blevet lagt sammen. Der er foretaget en gennemgribende dræning og anlagt asfalterede veje, så man nemt kan komme frem med maskiner. Men på de stejle bjerge er alt, som det har været siden Romertiden og middelalderen – små terrasser og smalle stier. Nogle steder er der op til tyve terrasser i højden.

For nemmere at kunne behandle markerne og transportere druerne ned til landevejen har man bygget små tandhjulsbaner som den, der ses på postkortet her. På ladet stabler man kasser med de håndplukkede druer, og ved den nederste ende slår banen et lille elegant sving, så det er nemt at flytte kasserne over på en lastbil eller anhænger.


Kilde: Vinavisen


Det er Riesling, der dækker store dele af Moselflodens dramatiske bredder. Riesling er konge i Mosel. Men Mosel er nu ved at tabe førertrøjen til regionen Pfalz, hvor markerne er langtfra så stejle og arbejdet med vinstokkene derfor langt billigere.

Siden 1997 har Mosel mistet 25% af sit areal med vin, heraf de 14% siden 2001. Tilbage er der i dag 8790 hektar. Og det er gået værst ud over Riesling. Siden 1997 er arealet formindsket med 35%, så der i dag kun er 5209 ha tilbage.

Til gengæld kommer der mere rødvin fra Mosel. Siden 1997 er arealet med rødvins-druer steget fra 272 til 836 hektar, altså en tredobling, og de blå druer dækker nu 9,4% af det samlede areal.


Kun få druer egner sig til det hårde liv mellem skiferskærverne som netop Riesling. Denne gamle drue har en utrolig vitalitet, der gør den i stand til at modstå kulde og regn, varme og tørke og sende sine rødder mere end 12 meter ned i undergrunden.

Mosel ligger nær den nordlige grænse for vindyrkning, og det giver vinplanterne en meget lang vegetativ periode. Hvor der andre steder er cirka 100 dage mellem planternes blomstring og høsten, er der op til 160 dage i Mosel – 160 dage, hvor druerne udvikler deres aromaer "på lavt blus".

De maksimale 160 dage gælder de senthøstede druer, som måske tilmed er blevet angrebet af svampen Botrytis cinerea, den ædle råddenskab, der af og til giver en ekstra dimension til de søde Spätlese- og Auslese-vine – selv om det nu ikke er alle vinbønderne, der ønsker, at dette sker.

Riesling-druen blev sandsynligvis født ved Rhinens bred, og den kan give vine med en smag af ferskner og modne meloner plus en markant syre.


Tyske vinprædikater:


Er vinen tør eller halvtør, angives det som henholdsvis Trocken eller Halbtrocken. Er den sød, angives dette ikke.

Prædikaterne går fra relativt lette vine til intenst koncentrerede.


Kabinett: 67-82° Oechsle, min. 7 procent alkohol

Spätlese: 76-90° Oechsle, min. 7 procent alkohol

Auslese: 83-100° Oechsle, min. 7 procent alkohol

Beerenauslese: 110-128° Oechsle, min. 5,5 procent alkohol

Eiswein: Samme modenhedsgrad som Beerenauslese, men her skal druerne have fået frost.

Trockenbeerenauslese (TBA): Intense og søde vine, sjældne og derfor også kostbare. Det er sjældent, at der går ædelt råd i druerne, hvorfor vinene kun laves to-tre gange pr. årti. 150-154° Oechsle, min. 5,5 procent alkohol.


Det hele naturligvis forudsat, at producenten er med i den tyske vinorganisation, Verband der Prädikatsweingüter Kilde: Jyllandsposten og Vinsiderne

Selvom Mosel emmer af historie, må man ikke tro at det er en sovende region. Der er fuld knald på - ikke mindst hos Generation Riesling som er et netværk af unge og yngre i vinbranchen. De udveksler ideer, laver happenings, events og andre tiltag der har med vin at gøre.


Også Mythos Mosel - en event du kan læse mere om her - er arrangeret af unge vinavlere.

Kontakt vedr. dette website:info@mosel-vin-konsulat.dk      Rotweiss.dk

Wenn wir Fotos verwendet haben, die urheberrechtlich geschützt sind, werden diese umgehend entfernt. Bitte senden Sie eine E-Mail an info@mosel-vin-konsulat.dk